Arrangementer

 

Auktion den 12. maj 2007
For første gang i foreningens historie var medlemmerne blevet inviteret til auktion (og loppemarked), så det var med en vis spænding, at et par af medlemmerne åbnede deres hjem for de øvrige medlemmer.

Men eftermiddagen forløb med et pænt fremmøde, og der blev budt på og købt mange spændende effekter, herunder flere gamle bøger.

Alle effekter var skænket af medlemmer med det formål at sikre et lille overskud til foreningens kasse, og det lykkedes da også at skabe en god omsætning med et overskud på ca. 3000 kr.

 

De mange bøger studeres før et eventuelt køb


Overskuddet vil måske blive anvendt i forbindelse med en kommende bustur for foreningens medlemmer.
Efter første "omgang" - og inden selve auktionen skulle finde sted - var der mulighed for at købe kaffe og brød m.m. Bollerne var hjemmelavede, mens kringlen var sponseret af en lokal bagermester. 
Da vejret var strålende, blev kaffen indtaget på terrassen.

De effekter, som ikke umiddelbart blev afsat, vil blive forsøgt solgt ved kommende medlemsmøder.

Kaffe og hygge i forårssolen