Peter og Solvognen

 

Nyhed fra Slots- og Kulturstyrelsen

 

http://img2.anpdm.com/Slots_kulturejendomme/Peter_Solvognen_foto_Tobias_Fonsmark.jpg

http://customers.anpdm.com/shared/stdimg/pixel.gif

 

”Peter & Solvognen” rejser fra by til by hele sommeren og ser på Danmarks lokalhistorie. Foto: Tobias Fonsmark.

http://customers.anpdm.com/shared/images/pixel.gif

 

 

 

http://customers.anpdm.com/shared/images/pixel.gif

Fra fredag den 30. juni til begyndelsen af september 2017 skal alle i hele Danmark holde ekstra godt øje med de danske landeveje, når Historier om Danmarks rullende initiativ ”Peter & Solvognen” kører rundt i Danmark.

Det er kulturhistorikeren Peter, der sidder bag rattet i bilen, som trækker den ombyggede campingvogn ”Solvognen”. ”Peter & Solvognen” kører landet tyndt og udforsker Danmarks lokalhistoriske guld sammen med borgere og fagfolk fra blandt andet biblioteker og arkiver.

Historier om Danmark har i samarbejde med landets museer sammensat Solvognens køreplan, så der bliver ekstra opmærksomhed om steder, hvor der ikke ellers er mulighed for historisk formidling. Det kan for eksempel være ruinerne af Danmarks første badeland i Tinnet Krat ved Skjern Å eller Harald Blåtands vikingeborg Aggersborg ved Limfjorden.

Enhedschef Ole Winther fra Slots- og Kulturstyrelsen, Historier om Danmark, siger:
“Vi har alle hørt den store historie om Danmark i DRs tv-serie ”Historien om Danmark”, men alle steder og mennesker i landet gemmer på historier, der på hver deres måde er en del af vores nationale historie. Danmarks historie har fundet sted i alle dele af Danmark, og derfor kører ”Peter & Solvognen” rundt i hele landet og finder de gode historier frem sammen med borgerne og lokale kulturinstitutioner. Vi håber, at Solvognens besøg kan være med til, at borgere på tværs af landet får større indsigt i ikke bare deres egen, men også deres lokalområdes historie.”

Solvognen gør stop i hele landet

”Peter & Solvognens” rute består af 13 dagsarrangementer, der alle er skræddersyet i forhold til det sted eller den by, Solvognen besøger.

Indholdet er derfor forskelligt, men fællesnævneren er det stærke fokus på lokalhistorie, som bliver formidlet og præsenteret i samarbejde med det lokale museum, bibliotek, arkiv eller andre kulturinstitutioner, foreninger eller virksomheder, der er med til at afvikle de mange arrangementer.

”Peter & Solvognen” er en del af projektet Historier om Danmark, der er et tværgående samarbejde mellem DR, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen. Historier om Danmark er støttet af Nordea-fonden.


Solvognens køreplan

Fredag den 30. juni: Peter & Solvognen og idrættens historie
I samarbejde med Aalborg Bibliotekerne, Aalborg Stadsarkiv og Universitarium

Lørdag den 1. juli: Et helt nyt blik på Aggersborg; den største af Harald Blåtands ringborge
I samarbejde med Vesthimmerlands Museum

Tirsdag den 4. juli: Kom tæt på Viborgs historie
I samarbejde med Viborg Museum og Viborg Bibliotekerne

Torsdag den 6. juli: Historier om Thorsminde – Fisk, Fiskere, Fiskerby
I samarbejde med Strandingsmuseet St. George, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, Strandingsmuseets Støtteforening, Thorsminde Borgerforening, Thorsminde Idrætsforening og Thorsminde havn.

Fredag den 7. juli: Tinnet Krat og Danmarks (måske) første badeland
I samarbejde med Give-Egnens Museum, Vejle Museerne, Økolariet og Vejle Bibliotekerne

Søndag den 9. juli: På sporet af 1. verdenskrig
I samarbejde med Museum Sønderjylland, Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune, Zeppelin og Garnisonsmuseum samt støtteforeningen for Zeppelinbasen

Onsdag den 12. juli: Sømandsviser og motortakter på Marstal Havn
I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum og Motorfabrikken

Fredag den 28. juli: Besøg i Solvognens rige
I samarbejde med Museum Vestsjælland

Torsdag den 10. august: Sten og sol – historien på Hammersholm
I samarbejde med Bornholms Museum, Bornholm Ø-Arkiv, Moseløkke Stenbrudsmuseum

Lørdag den 12. august: Historier om Taastrupgaard
I samarbejde med Kroppedal Museum og Arkiv, Taastrup Teater, Helhedsplanen i Taastrupgaard, Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje Taastrup

Lørdag den 19. august: ”Træf Fjordens både” – en levende tradition på Vikingeskibsmuseet
I samarbejde med Vikingeskibsmuseet

Søndag den 20. august: Vores Tivolihistorier
I samarbejde med Københavns Stadsarkiv og Tivoli

Lørdag den 2. september: København 850 år
I samarbejde med Golden Days Festival, Nationalmuseet og Københavns Stadsarkiv



Yderligere oplysninger:
Presse- og kommunikationsansvarlig Sofie Amalie Rasmussen, Historier om Danmark,
tlf.: 30 25 86 64,
sam@slks.dk

http://customers.anpdm.com/shared/images/pixel.gif

http://customers.anpdm.com/shared/images/pixel.gif