Sølvkors ved Østermarie

se Østermarie sogn på kortet
læs beretning om, hvordan fundet blev gjort

Amatørarkæolog har fundet flere relikviekors i sølv ved Østermarie

Sølvkors nr. 1 (forside)

 

Sølvkors nr. 1 (bagside)

 

Sølvkors nr. 2

Se billedet i større udgave

 

Se billedet i større udgave

 

Se billedet i større udgave

I september 2012 gjorde en amatørarkæolog et stort sølvskattefund – bl.a. et relikviekors af sølv. Fundet skete på en mark ved Østermarie.
I første omgang blev der fundet en fint ornamenteret sølvperle, en stor sølvbarre og en halv sølvblikperle med filigran.

Et par dage senere blev så det store relikviesølvkors fundet (245 gram). I fundhullet lå også: en ”halvkugle” med riflet kant og tre sølvplader på henholdsvis ca. 37, 103 og 161 gram. Pløjelaget blev gravet væk omkring fundhullet, mens overfladen blev afsøgt med detektor, og der blev fundet mere brudsølv, bl.a. en sølvplade på 87 gram og den anden halvdel af sølvblikperlen, der blev fundet et par dage tidligere. I den opgravede jord fandt man to små stykker brudsølv.
Der blev også pillet et dyrehovedformet kædebeslag op og enkelte små stykker brudsølv og fragmenter af sølvkæden, som korset havde hængt i.

Chefarkæologen fra Bornholms Museum blev tilkaldt, og man gravede herefter forsigtigt ned omkring skatten for at få ”klumpen” op til nærmere undersøgelse på Nationalmuseet (Bevaringsafdelingen i Brede).

Et par dage efter kom røntgenbillederne af jordklumpen, som afslørede mange interessante ting, bl.a. flere sølvplader, en sølvperle, to sølvkæder, en bærering til korset, en mønt og kædebeslag.
 

Den følgende weekend blev de nærmeste kvadratmeter omkring fundstedet grundigt undersøgt, og der blev fundet flere stykker brudsølv i form af små klip af flettede hals- eller armringe og en sølvplade på ca. 36 gram.
De mest interessante fund den dag skulle dog vise sig at være et fragment af en mønt og en stor sølvblikskive med et præget motiv. Af mønten var randen ikke bevaret, men man kunne se en person på forsiden og tre tårne på bagsiden. Efter et større detektivarbejde er der tale om en mønt fra Svend Grathe (1146-1157) og ikke Valdemar II (1202-1241), som først antaget.

Sølvblikskiven er en sjælden mønt-brakteat fra Frederik 1., Barbarossa, tysk konge og kejser af det tysk-romerske rige (1152-90).

   Røntgenbillede af sølvskatten fra Østermarie

Dagen efter fortsatte afsøgningen, og der blev fundet et fragment af en sølvkæde, flere små stykker brudsølv og et randfragment af endnu en brakteat.
 

Forsiden af korset viser Kristus med Maria og Johannes på hver sin side. Nedenfor ses Agnus Dei motiv (Guds lam) - og ovenfor Guds hånd, der rækker ned. Bagsiden viser Maria orans (den bedende Maria) omgivet af fire helgener/kirkefædre.
Øverst på korset ses to dyrehoveder i profil og på den gennembrudte kugle (perle) ses et dragelignende dyr, som vogter over korset, mens det kæmper mod en slange, som tilsyneladende udgår fra dyrets hale. Der er tale om den såkaldte Urnes-stil (1075-1125).

Der blev fokuseret meget på, hvad korset kunne indeholde – en splint af Jesus-korset eller en knoglestump af en helgen?
Blandt eksperter var der i begyndelsen uenighed om korsets oprindelse. En mente, at korset måtte være nordisk, da det var udsmykket med dyrehoveder i Urnes-stil, mens en anden hældte til et byzantinsk eller ukrainsk arbejde. Efter korsets ankomst til Nationalmuseet er konklusionen, at der er tale om et nordisk arbejde, sandsynligvis med inspiration fra Det Byzantinske Rige.

Kors nr. 2
I ugen op til efterårsferien blev der på samme mark gjort et nyt fund, idet der blev fundet den ene halvdel af endnu et relikviekors omkring 15 meter fra det første fund.

Samme sted lå et lille fragment af en mønt, sandsynligvis endnu en Svend Grathe. 25 meter fra skatten, men i en anden retning, blev der fundet et dyrehovedformet kædebeslag, næsten identisk med det, der lå i skatten. De nye fund viser, at skatten er spredt mere end først antaget.

   Relikviekors nr. 2 - fundet i oktober 2012
Det nye kors var krøllet sammen af landbrugsredskaber, som havde flået de to halvdele fra hinanden. Det har i hel tilstand vejet omkring 65 gram og er derfor spinkelt i forhold til det første kors. Korsets form og motiver har stor lighed med Orøkorset, som er et nordisk arbejde med inspiration fra Tyskland.
Ornamentikken på undersiden af de to dyrehovedformede beslag og den ene korsarm af det sidst fundne kors har så meget til fælles, at de med stor sandsynlighed hører sammen. To lignende kædebeslag, som hører til det store kors, befinder sig antagelig i den optagne jordklump (mindst et er synligt på røntgenbilledet).

”Halvkuglen” som blev fundet sammen med det første kors, må høre til kors nr. 2, hvor den har udgjort halvdelen af den perle, som har været fastgjort øverst på korset sammen med bærering og kæde. På
røntgenbilledet ses også to forskellige sølvkæder, en til hvert kors.

Efterfølgende har man forsøgt at finde den manglende halvdel af korset, men uden held. Den ligger antagelig for dybt til, at detektoren kan slå den.