Sorte Muld bogen

læs mere fra receptionen i anledning af udgivelse af bogen 

Bogen om Sorte Muld blev præsenteret på Bornholms Museum den 29. november 2008
Efter næsten 25 års undersøgelser er det tid til at gøre status, og Bornholms Museum har taget initiativ til en bogudgivelse om Sorte Muld, som udgives i samarbejde med forlaget Wormianum og Kulturarvsstyrelsen. 

Bogen giver detaljerede prøver på de mange forskellige typer af fund og viden, der er fremkommet gennem årene. 24 forfattere behandler fundgrupper som for eksempel guldgubber, brakteater, fibler og nåle, glas og våben. 
Undersøgelsesmetoderne omfatter udgravning, metaldetektor, fosfatkartering og terrænopmåling. Desuden diskuteres bebyggelsens rolle og udvikling gennem jernalderens århundreder.

 

Sorte Muld
200 sider, rigt illustreret.
Udgivet af Bornholms Museum i samarbejde med forlaget  Wormianum og Kulturarvsstyrelsen

Pris 275 kroner


Bornholm hører arkæologisk set til de rigeste egne af landet, og Sorte Muld-området ved Svaneke indtager en stadig mere fremtrædende plads blandt øens fundsteder. Præcis hvornår det første fund blev gjort, ved man ikke, men det er mindst 440 år siden.

I 1980-erne begyndte amatørarkæologer, efter aftale med Bornholms Museum, at se på området. I første omgang med øjnene - hvilket medførte fund af de berømte guldgubber og den succesrige udgravning i den anledning. Senere blev metaldetektoren taget i brug med flere fund til følge, og målebånd er udskiftet med GPS-modtagere for indmåling af fundene. Forbløffende sager dukker stadig op med jævne mellemrum.
Billedet til højre viser brakteater og guldperler, som ved fundet i 2001 lå indpakket i et kræmmerhus af sølv.

Af bogens 30 artikler har amatørarkæologerne skrevet om "Amatørarkæologiske aktiviteter", ligesom foreningens formand har skrevet artiklen om "Vægtlodder og brudmetal". Læs uddrag af disse artikler herunder.

De Bornholmske Kronjuveler

Amatørarkæologiske aktiviteter (uddrag fra bogen)
Alt har en ende – og derfor også en begyndelse. I Sorte Muld-området fandt vor begyndelse sted ved et eftersyn af nogle drængrøfter beliggende på den boplads, vi i dag kalder Sønderhøjbopladsen. Det var amatørarkæologen Gert Møller Larsen, der i december 1981 opdagede tykke kulturlag på stedet. Der blev fundet Østersøkeramik, som på det tidspunkt var meget usædvanligt på Bornholm. Der blev endvidere fundet en bronzebjælde, som var samtidig med keramikken (1000-1100 tallet). Disse var de første fund fra Ibsker-bygden i nyere tid.

Umiddelbart herefter blev en systematisk overfladerekognoscering iværksat. Nogle af de første bopladser, der blev rekognosceret, var Sønderhøjbopladsen, Kanonhøjpladsen, Biskopsenge og Ndr. Brændesgård, men ikke selve Sorte Muld. Dette store arbejde blev organiseret af Gert Møller Larsen og Dorte Dam, som var ude hos lodsejerne og indhente tilladelser til at gå på deres jorder.

Gammel litteratur blev gennemlæst, hvoraf Amtmand Vedels bøger var en meget stor hjælp til at genfinde de gamle bopladser. En anden fremgangsmåde var at indsamle fosfattal fra området, idet forhøjede tal kan være tegn på bopladser. Også senere tiders aktivitet – f.eks. møddinger, hønsehuse eller frugtplantager – kan give forhøjede værdier, men metoden har været og er stadig til stor hjælp. Sorte Muld har et af Danmarks højeste fosfattal. Det kan vi takke jernalderfolkene for.

En lille gruppe på 8-10 personer etablerede efterhånden et netværk, og det var også denne flok, der i april 1985 fandt guldgubberne på Sorte Muld. Det skal dog nævnes, at Gert Møller Larsen allerede på dette tidspunkt havde fundet den første guldgubbe, der ledte til de følgende års udgravninger.

I 1988 blev de første metaldetektorer indkøbt. Netop i disse år var der en stor debat omkring brugen af metaldetektor, som i de fleste arkæologiske kredse blev betragtet som et middel til ren skattejagt, men med stor opbakning fra Bornholms Museum og en fremsynet Margrethe Watt, der på dette tidspunkt var ansat som den eneste arkæolog på Bornholm, fik tingene et særdeles positivt forløb.


Vægtlodder og brudmetal
(uddrag fra bogen)
Fund af vægtlodder er et tydeligt tegn på handel. Et gammelt ordsprog lyder: "hvor der handles, der spildes". På næsten alle bopladserne i Sorte Muld-området er der fund af vægtlodder, men på nogle er der flere end på andre. Fund af brudmetal i form af klip af barrer og ringe, både i guld, sølv og bronze, findes også på de fleste bopladser, men også her er der en forskel på mængden fra plads til plads. Det ser ikke ud til, at man har klippet eller hugget sølvdenarerne itu, da vi næsten altid finder dem hele. Også de mere sjældne romerske guldmønter (solidi) er som regel hele. To nye fund af klippede solidi viser dog, at man kunne hugge disse mønter op i mindre stykker i forbindelse med handel - hvis det da ikke er guldsmeden, der har delt mønterne for at anvende metallet.

Ser man nærmere på, hvor der er fundet mange vægtlodder fra jernalderen, er der et sammenfald på pladser med megen støbeaktivitet. Kanonhøjpladsen og Dalshøj er bopladser med mange spor efter støbeaktivitet, både i bronze og sølv/guld. Fund af især støbekegler bevidner dette, men også smeltet bronze og smeltedråber af sølv og guld.

Man kunne tænke sig, at vægtlodder måske også har været anvendt af bronzestøberen. Det har været nødvendigt at veje, da der ellers ville opstå mange fejlstøbninger.