Udlandsture

Ravlunda (Sverige) 17. - 18. september 2011
Under et besøg i området i 2009 tilbød vi vores assistance, hvis der på et tidspunkt skulle foretages afsøgninger med metaldetektorer ...
I weekenden den 17. - 18. september var et hold på 10 detektorførere fra De Bornholmske Amatørarkæologer i Ravlunda i det østlige Skåne for at afsøge en handelsplads fra yngre jernalder og vikingetid.

Aftalen med de svenske arkæologer blev indgået efter et besøg i 2009, hvor vi tilbød vores assistance, og to år efter - i 2011 - var den økonomiske del faldet på plads, så der var penge til konservering af fund og opmåling m.v.
 

10 bornholmske detektorførere i Skåne

Betegnelsen ”guldgubbe” stammer fra Ravlunda efter fund af guldgubber i slutningen af 1700-tallet. Der er også fundet guldbrakteater og masser af rav, deraf navnet.
 
Om lørdagen gik vi på en dyrket mark, som lå med stub, som flere steder var høj og stiv, hvilket vanskeliggjorde afsøgningen, men til gengæld var det nemt at grave i, næsten rent sand. Et område på ca. 2 hektar blev afsøgt, og der blev målt omkring 100 genstande ind. Af gode fund kan nævnes dirhemer (en hel og flere fragmenter), (tysk) mønt, bøjlefibulaer, næbfibulaer, pladefibula, skivefibula, en halv hestefibula, fragmenter af skålspænder, fragment af trefliget spænde, vægtlodder, remendedup, nål med polyedrisk hoved, guldfingerring (til barn), bronzebarrer, sølvring med stempler, sølvtorn/spænde, brudsølv, spænder, beslag med ornamentik, knivknap, jernkniv, bronzeperle, tenvægt af klæbersten, hjalte til sværd (jern), rav, tre-leddet glasperle, jernsaks, spydspids, bronzefingerring og klinknagler.
 
Søndag skulle de tilstødende græsmarker afsøges, som tilsyneladende aldrig havde været opdyrket. Græsset var sejt at grave i, og et tykt lag flyvesand begrænsede fundmængden, men der fandtes bl.a. enkelte fibler og et velbevaret hængesmykke fra vikingetid.

En vellykket tur, som vi håber, at der kommer flere lignende af.

Ravlunda - september 2011

Usedom (Tyskland) 28. april - 1. maj 2011
I efteråret 2010 fik foreningen en henvendelse om en mulig tur til Usedom, men ikke mange troede på, at turen ville blive til noget ...
Men efter en del kommunikation mellem foreningens formand og de tyske arkæologer endte det dog med en invitation til 6 detektorførere om at komme til Usedom i Tyskland i foråret 2011.
Ved tilmeldingsfristens udløb var der 7 personer, der ønskede at deltage og efter en forespørgsel til Tyskland fik alle 7 lov at deltage, så vi behøvede ikke at trække lod.

Fra Rønne havde vi en rolig overfart uden søgang og ankom rettidigt til Sassnitz, hvor en tysk arkæolog hentede os for at køre til Usedom, som er en stor ø tæt på den polske grænse.

 

7 bornholmske detektorførere i Tyskland

Turen til Usedom blev noget af en sightseeing: først boligblokke opført i DDR-tiden til brug for soldater - imponerende bygningsværk, over 2 km langt og lige ned til en flot sandstrand. Så et område med rigtig mange jættestuer fra stenalderen. Mange af disse var udgravede og stod åbne, desværre uden vedligeholdelse, så en del var i forfald. Herefter besøg på et lille museum med blandt andet en udstilling af mere end 20.000 fund - sjovt at se, hvordan rigtig mange af fundene er identiske med dem, der bliver gjort på Bornholm. Endelig til Usedom og besøge den plads, som vi skulle undersøge om lørdagen: Merlinz, en stor grav- og handelsplads. Gravpladsen var imponerende med rigtig mange skibssætninger.

Om fredagen samledes vi på torvet i byen, hvor vi mødte mange af de tyske amatørarkæologer, som skulle gå sammen med os. Inden vi startede fik vi en lille rundvisning i blandt andet et gammelt borg-anlæg, kaldet Schlossberg. Det var denne borg, hele turen startede med, da det var et ønske fra nogle historieinteresserede, at vi skulle gå på dette område for eventuelt at bevise, at det var her, den berømte Jomsborg lå. Men da området var fredet, og jorden omkring ikke er truet på nogen måde, blev det ikke til noget med at gå der. I stedet kom vi til at gå på et område kaldet Kloster Grobe, et område hvor der i tidlig middelalder havde ligget et kloster.
Området var perfekt at gå på med let, sandet jord, så man nemt kunne følge sine spor og få afdækket det hele. Der kom mange fund, og for os bornholmere var de af en anden karakter, end hvad vi er vant til, da der ikke er så mange middelalderpladser på Bornholm. Vi skulle måle alt ind, vi mente var fra før år 1900, og der blev opmålt en masse sager, blandt andet mange spænder, bjælder, fragmenterede armbånd og mange middelaldermønter som hulpenninge og lignende, så en spændende dag i flot vejr, dog med en masse blæst.

Lørdag blev vi kørt ud til Menzlin, og vi var alle meget spændte - her var jo gjort en masse spændende og flotte fund. Området var dog ikke optimalt et gå på, da der mange steder var højt græs, og alle fund skulle derfor opmåles, efterhånden som de blev fundet. Der kom da også fund denne dag, blandt andet dirhemstumper, vægtlodder og fragmenterede fibulaer, men jeg tror, vi alle havde forventet os mere af denne plads.

Søndag morgen blev vi afhentet for at blive kørt til færgen, men der var lige tid til en lille sightseeing først. Vi ankom rettidigt til færgen og fik sagt farvel og tak til de tyske værter for deres indsats, for uden deres hjælp var det nok ikke blevet til noget med denne tur.

Vi kan håbe, at der vil komme flere lignende ture.

Der blev gjort spændende fund

Lübsow (Polen)  9. – 10. september 2006
Vi har i foreningen flere gange talt om muligheden for at udvide vores detektorsamarbejde til også at omfatte Polen, hvis muligheden skulle vise sig…
Muligheden kom i september, da museumsinspektør ved Bornholms Museum Finn Ole Nielsen skulle bruge 3 detektorførere, som var villige til at tage en weekend i Polen.

Lørdag den 9. september lettede så en maskine fra Rønne lufthavn, og efter en pragtfuld flyvetur på bare 55 minutter landede vi i en lufthavn lidt uden for Szczecin.
 

Området havde en del buske og krat

Efter en kop kaffe og orientering om hvad der var i vente, kørte vi til området for de rige kammergrave, Sandberg og Tunnehult. Disse graves indhold var for størstedelen ødelagt tilbage først i 1900 tallet, hvor bønderne i området udnyttede de mange sten til brolægning. Der er dog ingen tvivl om, at det er endog meget rige begravelser og betegnelsen kammergrave er absolut dækkende, da der var fundet romersk import i form af pragtfibler, glas, bronzekar osv.

Området vi skulle gå i var bøgeskov med en del buske og krat, så det var ikke ideelle betingelser, men omkring den første kammergrav, hvor der var gang i en udgravning, havde de polske arkæologer fjernet det øverste lag blade, så her startede vi. Der kom 2 fund, et pyntesøm, som jo er meget svært at datere, samt et mindre stykke, som muligvis kunne være et stykke fra et skrin.  

Vi arbejdede os fra høj nr. 1 hen imod høj nr. 2, og endelig lød der et brøl, da der blev fundet en lille, men nydelig fibel, datering omkring år 150 e.Kr.

Vi arbejdede os videre mod høj nr. 3, men desværre kom der ikke flere oldtidsfund frem af skovbunden, men at både tyskere og russere har været aktive i området under 2. verdenskrig, er der ingen tvivl om, for der kom en del patroner og endda et fyldt magasin til en maskinpistol.  

Søndagen blev en slappedag og blev brugt til turist-oplevelser. Vi havde jo håbet på, at dagen også skulle bruges med detektor, men desværre viste det sig, at de tyskere, som var i området med deres opmålingsgrej, skulle rejse hjem om søndagen, så lidt af et paradoks, at vi ikke kunne komme i gang af frygt for, at vi ville finde noget, som så ikke kunne indmåles.

Der skal lyde en meget stor tak til Finn Ole Nielsen, som gjorde dette muligt, vore polske værter, som tog sig så godt af os under hele turen, tolken Maria som vist nød at bruge sit modersmål, og frem for alt til Knud og Jens, som var med os på hele turen og gjorde det økonomisk muligt at lave denne tur.

Forhåbentlig er der sået et frø til et fremtidigt samarbejde med de polske arkæologer, således at flere af foreningens detektorfolk får lejlighed til at opleve den polske muld under detektorhovedet.

Pilot, tolk og detektorførere

Hedeby (Tyskland)  8. – 11. juni 2006
11 danske detektorførere og 1 norsk var igen på besøg i Hedeby i Tyskland. Det var 5. gang siden marts 2003, at De Bornholmske Amatørarkæologer var repræsenteret i Hedeby ...
Da detektorførerne fra De Bornholmske Amatørarkæologer første gang (i marts 2003) fik mulighed for at rekognoscere i Hedeby, havde vel ingen forestillet sig, at der skulle blive flere ture til området.
Men turen i juni 2006 til denne spændende vikingetidsplads i Slesvig var den foreløbig 5. tur.

Som noget helt nyt er der på området bygget 3 vikingehuse, hvor det er muligt for de besøgende at se, hvorledes vikingerne levede og boede for 1000 år siden.

Tre spændende nybyggede vikingehuse

Området indenfor murene skulle undersøges med de medbragte metaldetektorer, og der kom masser af fund allerede den første dag. Det første guldfund gjort med detektor i Hedeby kom denne dag: en lille nydelig guldring med sammenflettede ender.
Desuden blev der bl.a. fundet: sølv, sværdknop, fortinnet bronze, fibulaer, Hedebymønt, spænder, vægtlodder og mønter.
De efterfølgende dage skinnede solen fra en skyfri himmel, og der var virkeligt varmt indenfor volden, da der også var læ. 

Fundmæssigt var der heller ikke noget at beklage sig over. Der kom mange spændende fund - bl.a.: mange mønter, armring, vægtlod med ulvehoved, skivefibel i Jellingestil, torshammer i jern og bly, spillebrik, beslag, klædeplombe og fibelnål.

Der blev også fundet en Faustina denar, dirhemmer og blypatricer.

Lørdag eftermiddag blev der fundet en guldmønt. Det viste sig at være en gammel efterligning af en frisisk Dorestad mønt fra det 8. århundrede, Der kendes 2 eksemplarer af denne mønt fra et norsk skattefund samt 2 eksemplarer fra tidligere fund fra Hedeby. En meget spændende mønt.

Den sidste dag fik detektorførerne mulighed for at besøge Hedeby Museet.

De tyske værter skal have tak for en perfekt weekend, og De Bornholmske Amatørarkæologers detektorførere håber på et snarligt gensyn.

Efterligning af en frisisk Dorestad guldmønt fra det 8. årh.

Kejser Hadrians villa i nærheden af Rom (Italien)  26. – 29. november 2005
I november 2005 gik turen til kejser Hadrians villa i Rom, hvor området blev undersøgt med detektor i håb om at finde gamle blyrør, som i sin tid blev anvendt i forbindelse med vandforsyningen ...
Foreningens formand fik en forespørgsel fra Danmarks Naturfredningsforening, om han var interesseret i at medvirke ved en undersøgelse af området omkring kejser Hadrians villa i nærheden af Rom. 

Kejser Hadrians villa ligger 30 km sydøst for Rom, tæt på byen Tivoli. Det er denne by, der - på grund af en masse fontæner - har lagt navn til Tivoli i København.
 

En olivenlund omkring Hadrians villa undersøges


Området skulle undersøges med metaldetektor, og man håbede at finde et blyrør, som løb op i villa-området. Der skulle ikke gås med detektor ved selve villaen men i yderkanten af området, og dér var der masser af rester fra Hadrians tid bl.a. murværk, som kunne dateres.
 

En geo-radar havde vist noget langt sammenhængende 40-50 cm. nede i jorden, men dette kunne dog lige så godt være bygningsrester eller en mur, måske et gadeforløb.
Hvorfor er det vigtigt at prøve på at genfinde et af disse blyrør?
Da det kun var de velstående, der var i stand til at have denne luksus med indlagt vand, stemplede man ejerens og håndværkerens navn i røret. Ud fra disse stempler er man i stand til at datere blyrørene, og dette er vigtigt, så man kan se hvilken kejser, der sad på området.
 

Foreningens formand Klaus Thorsen rejste til Rom i 4 dage for at hjælpe til ved undersøgelsen, men det var meget sparsomt med fund, men noget blev dog fundet: 
I det område, hvor det formodede blyrør skulle ligge, blev der fundet 7 stykker bly, måske rester af et blyrør eller lodderester, da disse rør var sammensat af længder på 70 cm. Det var ret store bly­stykker - måske op mod 100 gram på de største
.
Som en sidegevinst var der mange overfladefund, især keramik, men også bitte små mosaikstykker i marmor lå over hele området. Der var flere typer af keramik, men fælles for dem alle var, at det slet ikke lignede noget, vi kender hjemmefra.
Der blev fundet ca. 30 skår og 5-8 stykker mosaik. Der var også en helt anden type keramik - kaldet sortgods, helt sortblanke skår af meget tyndvæggede skåle -  keramik af meget høj kvalitet.

Trods jordeffekt blev der gjort flere fund

Uppåkra (Sverige)  15. – 17. april 2005
For 11. gang tog bornholmske detektorførere til Uppåkra ved Lund i Sverige for at afsøge de store boplads/gravplads-områder fra yngre romersk jernalder til vikingetid...

De 9 bornholmere fik en varm velkomst af arkæolog Lars Larsson og hans faste team, og så var det bare med at få tændt for maskinerne og komme i gang med de marker, der blev anvist. Og der gik da heller ikke lang tid, før de første fund dukkede op.


Fundene varierede fra fragmenterede til hele fibler i alle mulige former og faconer:
 

Lars Larsson giver instrukser før start

Fugl og fisk i alle afskygninger  med og uden ornamentering, skive-, plade-, rygknap-, ligearmede-, bøjle- og næbfibler.
Et utroligt stort udvalg findes der i denne genre af meget smukke dragtsmykker. Og især denne gruppe bliver der forsket meget i, da det er med til at fortælle, at der var kontakter til store dele af Europa heriblandt også til Bornholm.

Et utal af mønter blev også fundet: Lige fra nye til middelaldermønter, borgerkrigsmønter, 1000-tals mønter, 1 edelred, arabiske mønter samt romerske mønter (dog kun sølvdenarer).

Desuden blev der fundet vægtlodder, ringspænde, trefliget spænde, permisk snoet sølvarmbånd, vendisk armbånd, drueformet hængesmykke, berloklignende forgyldt vedhæng, lansespids, bælteremsbeslag,  forgyldt remendebeslag, knivbeslag af sølv, hjalte, pincet, bronzenåle, bronzebarre, kamfragment, perler i forskellig farve form og materiale, tenvægte, slibesten, guldring, betalingsguld (hvoraf et større stykke var fra en armring/halsring med stempelornamentik), brudsølv og meget meget mere. 

Denne centralplads har budt på langt over 12.000 små som store fund igennem de sidste 9 års søgning med detektor, og denne gang var ingen undtagelse. Størrelsen på det enkelte fund er blevet mindre, hvilket vidner om, at pladsen er gået grundigt igennem.

Hermed en stor tak til det svenske arkæologiske projekt for at vi igen fik mulighed for at være med.

Uppåkra - april 2005

Kaupang (Norge)  31. marts – 3. april 2005
4 detektorførere rejste til Norge, hvor de ad omveje nåede den gamle vikingeby, Kaupang. Efter 4 dage måtte de konstatere, at denne tur var rigere på udfordringer og oplevelser end fund. Men lidt har også ret…
Det var en behagelig overraskelse, at der igen var brug for de bornholmske detektorførere i Kaupang. 

Vi havde indstillet os på, at turen i efteråret 2002 nok var den sidste til dette spændende sted, men arkæolog Steinar Kristensen, som vi kender fra tidligere ture, havde nye opgaver klar til os.

 

Kaupang - sydøst for Larvik

Denne gang var det ikke selve handelspladsen , som skulle undersøges, men de mange nærliggende gravfelter. På nogle af markerne havde bønderne (kartoffelavlere) pillet sværd, økser, perler m.m. op af jorden, og luftfotos havde afsløret mange cirkulære og enkelte bådformede anlæg. Inden opførslen af et planlagt museum med adgangsveje til handelspladsen og gravfelterne ønskede man at få undersøgt de berørte områder med detektor.

Det skulle snart vise sig, at vi stort set kun fandt jern i form af søm, bolte, møtrikker og dele af plove og andre redskaber. Nogle ubestemmelige jerngenstande kunne godt være gamle, men det var svært at afgøre. En enkelt jerngenstand var dog med stor sandsynlighed hjaltet til et sværd. Lidt bronze, bly og nyt skrot kom der også. 
Men der kom også enkelte gode ting, hvoraf kan nævnes et lille hoved i bly, som mest af alt lignede et fantom og et rektangulært bronzebeslag med flot ornamentik og rest af forgyldning. Der er muligvis tale om et irsk beslag fra et skrin. Dette fund skulle vise sig at blive det bedste på hele turen. Desuden en lille arabisk mønt, en dirhem, med rest af øsken og et stort bådformet netsynk af bly.

Af overfladefund blev der bl.a. fundet 3 glasperler, en del råglas, slibesten, støbeform af klæbersten og et muligt kværnstensfragment.

En stor tak skal lyde til vores norske samarbejdspartnere for at vi igen fik mulighed for at undersøge den norske muld. 
Denne gang med et lille antal fund, men man kan ikke være lige heldig hver gang. Steinar regnede med, at der skulle graves 2 steder, nemlig der hvor bronzebeslaget blev fundet og på marken med dirhem og perler. 

Der stilles store krav til detektorførerne